Forskningsstrategi

1. Fagområdet Defence Management
Fagområdet omhandler hvordan militære forsvar og civile beredskaber udvikles i fredstid. Dets grundlæggende paradigme er, at styring af militære forsvar og civile beredskaber er anderledes end anden offentlig og privat styring. Fordi de skal forberede sig på krig og andre totale kriser, hvis vilkår er radikalt anderledes end fredstidens. Fagområdet kan opdeles i fem emner:

Styring
Bemanding
Materiel
Infrastruktur
Administration

Som anden sektorforskning er forskning i forsvars- og beredskabsforvaltning praksisbaseret og skal understøtte de nationale forsvars og beredskabers opbygning, drift og uddannelser med analyser og rådgivning. Forskning og udredning skal desuden inspireres af indsigt på tværs af lande og kan på trods af de grundlæggende forskelle også inspireres af det civile liv.

2. Militær læring fra den civile verden
   Fagområdets emner har paralleller i den civile verden, og civil forskning, erfaringer og praksis kan være til nytte i en militær og beredskabsmæssig sammenhæng. Dertil kommer, at militære forsvar skal underordnes politisk kontrol og samfundets krav. Derfor skal militære forsvar og fagområdet forsvarsforvaltning dels være åbne for det omliggende samfunds krav og viden, dels være bevidste om, hvor grænserne imellem den civile verden og den militære går og hvorfor.
   
3. IDD udfører anvendelsesorienteret forskning
   IDD forsker med et politisk sigte, nemlig at styrke de nordeuropæiske forsvar. Derfor prioriteres forskningen efter, hvor den forventes at få størst indflydelse, foruden at resultaterne præsenteres på måder, der fremmer almen forståelse og sikrer IDD’s gennemslagskraft.
   
4. Fagområdets udvikling
   Indtil Den Kolde Krigs ophør havde nordeuropæiske militære forsvar og civile beredskaber en klar opgave, og der blev lagt vægt på, at disse effektivt skabte relevante kapaciteter i tæt koordination med NATO. Siden blev opgaverne mindre klare, og den politiske interesse svandt.

Siden 1990’erne er det blevet en udbredt antagelse, at forsvar og beredskaber bør drives som civile virksomheder. Samtidig har samfundsvidenskabelige fagligheder fået en dominerende rolle i analysen af strategi og militære spørgsmål. Dette har medført, at klassisk officersfaglighed, der er centreret om evnen til at analysere, forberede og føre militære operationer, har fået mindre plads i forsvarene. Forsvarsforvaltningens grundantagelse, at militære forsvar fungerer på andre måder end civile virksomheder, er dermed ikke længere efterspurgt, og officerskorpset i de militære forsvar og i de civile bredskaber gives i stadig stigende grad civile samfundsvidenskabelige ledelsesværktøjer og styringsuddannelser. De faglige miljøer i Danmark og andre nordeuropæiske lande, der tidligere arbejdede med forsvarsforvaltning og disse fagmiljøers skrifter, uddannelser og læremidler, er derfor stort set væk i dag.

5. Gendannelsen af forskningsmiljøer
   IDD vil genstarte forsvars- og beredskabsforvaltning som faggren i Nordeuropa. Der kan trækkes på udvalgte britiske og amerikanske miljøer samt på enkeltpersoner og måske små miljøer i de nationale forsvar og den akademiske verden. Nogle militære og sikkerhedspolitiske tidsskrifter bringer af og til bidrag, der er tæt på fagområdet, og IDD’s publiceringer og webforum kan også synliggøre eksperter, der kan integreres i IDD’s faglige netværk.
   
6. Intern og ekstern fagfællebedømmelse
   Indledningsvis vil IDD ikke kunne trække på et etableret netværk af forskende fagfæller inden for Defence Management, der kan udfordre og kvalitetssikre IDD’s skrifter. Det kompenseres der for på to måder. For det første etableres et internationalt bemandet fagligt råd, der rådgiver og vurderer udkast. For det andet hentes en del visiting experts ind i IDD i et format, der skal danne og styrke et fagligt netværk. Den indre og efterhånden også ydre kreds af ekspertise vil kunne fagfællebedømme IDD’s arbejde.
   
7. Opbygningen af faglige miljøer internationalt
   IDD’s indsats forventes at lede til større bevidsthed om forsvarsforvaltning. De nationale forsvar og beredskaber samt deres tilknyttede forskningsmiljøer, der får IDD’s opmærksomhed, må forventes at reagere. Selv om de ikke alle vil være positive over for IDD, kan de forventes at holde sig inden for et videnskabeligt format og vil dermed i stigende grad kunne bidrage til den faglige dialog.
   
8. Udvikling af forskere
   IDD’s struktur er lagt an på åremålsansættelser og sigter på rotation og interaktion mellem skrivende militært- og beredskabsbaserede forskere og praktikere samt civile forskere. Forskningen er målrettet effekt og synlighed i de første år, men får IDD den ønskede gennemslagskraft og permanens, bliver der efterhånden bedre plads til friere og dybere forskning inden for instituttets rammer i kraft af dets større netværk. Det kan også komme på tale, at IDD udbyder forskerkurser og uddanner forskere inden for fagområdet, men næppe inden for den første treårs periode.
   
9. Publicering i akademiske formater
   På samme måde som en succesfuld modning af IDD kan give grundlag for forskeruddannelser, kan der efter nogle år være grundlag for etablering af en European Journal of Defence Development i IDD’s regi. En sådan udgivelse er krævende, men vil blandt andet kunne tiltrække statslige forskningsmidler. Så længe disse midler ikke har mekanismer, der binder forskningens emneområder og resultater til f.eks. ministerielle interesser, vil dette være en mulighed.
   
10. Udvikling af forskningsstrategien
    IDD’s faglige råd reviderer strategien, efterhånden som erfaringer indhentes og behov erkendes, og strategien godkendes af bestyrelsen